
ALLE HAR EN HISTORIE
- Og den kan bruges
Børn og unge mennesker med særlige udfordringer har brug for en støttende hånd.
Den giver jeg!
KontaktJeg er tilgængelig 24/7, 365 dage om året for mine borgere og skaber gode resultater for dem. Jeg har også stor erfaring med processer med ukendt mål.
De seneste 20 år af mit liv har jeg dygtiggjort mig i arbejdet med udsatte børn og unge og deres familier.
Jeg er specialist i at bygge bro, så den unge kommer i trivsel og finder fodfæste. De forløb, jeg gennemfører, er intensive og målrettede. Derefter er jeg ude igen. Den unge har stadig kontakt til mig som en ventil. Jeg når målene, fordi jeg koordinerer kompetent på tværs af den unge, familien samt kommunale og regionale afdelinger og sektorer.
Jeg er fysisk og psykisk stabil, modig og favnende i min kontakt til borgerne. Jeg trives bedst i funktionen som både individuel rådgiver og i det tværfaglige samarbejde.

Jeg mødte Martin på 16 år for tre år siden. Han havde et stort hashmisbrug, havde mistet relationer til venner og nær familie og var selvmordstruet. På seks måneder fik vi rettet op på hans liv. En intensiv indsats som han især kan takke sig selv for. Vi tog fat, og jeg fik mobiliseret kræfter i de rette afdelinger, der kunne skabe forudsætningerne for, at han rejste sig. I dag er Martin i lære som murer og ser sin far igen. Han har sin egen lejlighed og overvejer endda en datingsprofil.
